Dette verdenskort hænger nu i vores køkken, men det har været noget af en kamp! Første gang vi købte plakaten, var det meningen at den skulle indrammes, men da det billigste tilbud jeg indhentede, lød på 1200,- droppede vi dén idé igen. Efter at have købt en plade det skulle sættes op på, malet den i kanten så den var hvid ligesom kortet og rådført os med min svigerfar om hvordan vi bedst satte kortet på, kastede vi os ud i en prøve med et lignende stykke papir og tapetklister. Det gik godt og vi forventede at kortet ville komme op at hænge på no time... kort og tapetklister var dog ikke ligefrem best pals, så kortet led en grusom død og vi måtte starte forfra. Da jeg endelig fandt kortet efter lang tids søgen, forsøgte vi at lime det på med almindelig flydende skolelim. Forinden havde vi dog boret huller i væggen og sat plugs i, for der var jo ingen tvivl om at det kunne limes på, det krævede bare en masse lim. Men nej, igen boblede kortet op. Jeg drog afsted igen og fik det sidste kort i Posterland på Strøget. Det skulle lige ligge i spænd under pladen, så det blev rettet ud, hvilket giver god mening. Men hvorfor vi ikke havde kalkuleret med at vi har en knap 2-årig der vælter alt indenfor sin rækkevidde, i begejstring over at aftensmaden bliver serveret (samme procedure hver aften), ved jeg ikke, men det havde vi. Det førte os ud i en længere process for at minimere skaderne og efter et par dages tørring, gav vi så projektet sit 3. forsøg i aftes, nemlig med tyndt dobbeltklæbende tape. Det siges jo, at parforhold står deres prøve ved samling af Ikea-møbler eller opsætning af tapet, men opsætning af kort på plade kan altså tilføjes de scenarier! Vi klarede den og nu hænger det der :)
Status er så, at indramning havde kostet 1200,-. En plade til 50,-, lim til 60,-, dobbeltklæbende tape til 75,-, tapetklister og pensel til formålet til 100,- og to ekstra kort ud over det oprindelige á 120,-, bringer os op på 525,-. Dertil kommer besværet. Så en simpelt cost benefit analyse fortæller mig, at jeg en anden gang springer over det berømte laveste punkt på gærdet og punger ud ;)
hvor er det købt henne? :)
SvarSletFlot ser det ihvertfald ud :)
SvarSlet